Top_slide Top_slide2

Vulvodyni er en fællesbetegnelse over forskellige smertetilstande i og omkring indgangen til skeden.

Vulvodyni beskrives ofte som en sviende og brændende fornemmelse i et afgrænset område bagtil ved indgangen til skeden.

Vulvodyni er ofte provokeret af berøring, men det kan også være en mere uprovokeret og konstant smertetilstand.

Der findes mange teorier om, hvorfor vulvodyni opstår, men årsagen er endnu ikke  kendt.

Der kan ses en sammenhæng ved:

- Gentagne svampeinfektioner og behandlinger kan være medvirkende årsag til udviklingen af vulvodyni.

- Muskelspændinger i bækkenbunden kan give nedsat blodtilførsel og ilt til området ved indgangen til skeden, hvilket kan medføre en nervepåvirkning.

- P-pille behandling påvirker slimhinden ved indgangen til skeden, så den bliver tyndere og mere sårbar.

- Hpv Human papillomavirus kan være med til at give vulvodyni lignende gener i slimhinden.

- Lokalbehandling af kønsvorter/kondylomer med laser kan medføre skader på slimhinden og udvikling af vulvodyni.

Eksternt link hvor du kan læse meget mere