Top_slide Top_slide2

Botox er et lægemiddel, som - i små doser - anvendes til behandling af smerte. Det kan tilsyneladende få smertenerverne til at trække sig tilbage, så smerten bliver mindre eller helt forsvinder.

Botox gives som indsprøjtning i musklen levator ani.

Inden indsprøjtningen lægges bedøvende creme, og der anbringes 2 elektroder i lysken. Elektroderne er forbundet til et apparat, som kan registrere nerveimpulser (EMG).

Botox indsprøjtningen kan medføre en kortvarig smerte.

Desuden kan nogle kvinder opleve en brændende fornemmelse, lette menstruationssmerter og hyppig trang til at tisse i de første dage efter behandlingen. Ofte er en behandling nok. Nogle kvinder oplever effekt efter 2-3 uger. Men det endelige resultat viser sig først efter 3-6 måneder.

Behandlingen er for det meste effektiv, men vi kan ikke love, at smerterne forsvinder helt.

Det anbefales, at du efter Botoxbehandlingen bruger dilatatorer ( stave i forskellige størrelser) til at udvide og strække slimhinden ved indgangen til skeden. Undersøgelser fra udlandet viser, at de kvinder, der bruger dilatatorerne, efterfølgende hurtigere kan gennemføre samleje. Ved køb af dilatatorerne: http://shop.propsandpearls.com.

Et stort antal af de kvinder, som lider af en eller anden form for vulvodyni, har også spændte muskler i bækkenet ( myoser) og kan have gavn af at konsultere en fysioterapeut, som har erfaring med det urologiske/ gynækologisk speciale. Se behandlerlisten og find en fysioterapeut i nærheden af dig http://www.gynobsgruppen.dk/Medlemmer/Behandlerliste1/

Kvinder, som lider af vulvodyni, har ofte problemer med af få sexlivet til at fungere.

Vi tilbyder samtale med klinikkens sexolog.